PRESSEMEDDELELSER
29. september 2015
OS X El Capitan fås som gratis opdatering fra i morgen
En forbedret oplevelse og ydeevne gør din Mac bedre end nogensinde
CUPERTINO, Californien – 29. september 2015 – Apple meddelte i dag, at OS X El Capitan, der er den seneste store udgave af verdens mest avancerede styresystem til stationære computere, bliver tilgængeligt onsdag den 30. september som en gratis opdatering til Mac-brugere. El Capitan er baseret på de banebrydende funktioner og det smukke design i OS X Yosemite. Det forbedrer Mac-oplevelsen med opdateringer til administration af vinduer, indbyggede programmer og Spotlight-søgning samt en bedre ydeevne. Dermed sker dine daglige aktiviteter – f.eks. at starte programmer og skifte mellem dem, åbne PDF-filer og tjekke din mail – hurtigere og med bedre respons.
“Folk elsker at bruge deres Mac-computere, og en af de vigtigste grunde er den power og brugervenlighed, der findes i OS X,” sagde Craig Federighi, Apples ledende vicedirektør for softwareudvikling. “El Capitan forbedrer Mac-oplevelsen og -ydeevnen på mange forskellige mindre områder, der til sammen gør en stor forskel. Vi har fået utrolig positiv feedback i forbindelse med vores betaudgave af OS X El Capitan, og vi tror, at kunderne vil holde endnu mere af deres Mac-computere med El Capitan.”
Forbedringer til Mac-oplevelsen
Med El Capitan kan du gøre de ting, du laver mest på din Mac, på endnu enklere og smartere måder. En strømlinet Mission Control gør det nemmere at se og arrangere alt det, du har åbent på din Mac. Med et enkelt swipe arrangerer Mission Control alle dine vinduer i et enkelt lag, så du kan finde det vindue, du har brug for, endnu hurtigere. Når du har for meget liggende på dit skrivebord, kan du blot trække et vindue hen øverst på din skærm for at skabe et nyt område og fordele dit arbejde. Og den nye Split View-funktion anbringer automatisk to programvinduer ved siden af hinanden i fuld skærm, så du kan arbejde med begge programmer uden forstyrrelser.
Spotlight bliver endnu smartere i El Capitan. Nu kan du bruge Spotlight til at se aktiepriser, vejrforhold og -udsigter, sportsresultater, kampprogrammer, placeringer og endda oplysninger om sportsudøvere. Du kan også bruge Spotlight til at søge efter en fil med naturligt sprog. Du skal bare skrive “mail fra Henrik i april” eller “præsentation, jeg arbejdede på i går” – så hjælper Spotlight dig med at finde lige præcis det, du leder efter. Du kan ændre Spotlight-vinduets størrelse, så du får vist flere resultater, eller du kan flytte det hvor som helst på dit skrivebord.
Indbyggede programmer i OS X er endnu bedre i El Capitan. Nu indeholder Safari Markerede sider, der holder dine foretrukne websites åbne og aktive, samt en ny knap til at slå lyden fra, så du hurtigt kan slukke for browserlyden fra enhver fane. Mail introducerer Smarte forslag, som genkender navne eller begivenheder i en Mail-besked og spørger dig, om du vil tilføje dem i dine kontakter eller i din kalender med et enkelt klik. Du kan også swipe for at slette beskeder, ligesom i iOS, og jonglere med flere mails, mens Mail vises i fuld skærm. I Fotos kan du nu redigere steder, ændre flere beskrivelser på én gang, sortere albums ud fra dato eller titel og løfte redigeringer op på et højere niveau med tredjepartsudvidelser til redigering fra dine yndlingsudviklere.
El Capitan har et helt nyt Noter-program, der giver dig mulighed for at trække og anbringe billeder, PDF-filer, videoer og andre filer i en note. Derudover kan du tilføje indhold direkte fra andre programmer, f.eks. Safari-weblinks eller steder på Kort, ved hjælp af menuen Del. Tjeklister, der er nemme at oprette, hjælper dig med at holde styr på vigtige gøremål, og den nye Bilagsbrowser arrangerer dine bilag i én overskuelig oversigt, så det bliver nemt for dig at finde det, du leder efter. Med iCloud er dine noter hele tiden synkroniserede, og du kan derfor lave noter på den ene enhed og redigere dem eller krydse punkter af på dine andre enheder.
Forbedringer af systemets ydeevne
OS X El Capitan forbedrer systemets ydeevne på hele din Mac-computer, så mange af de ting, du laver hver dag, sker hurtigere og med bedre respons. Metal, Apples banebrydende grafikteknologi, giver en hurtigere Core Animation og Core Graphics for at øge systemgengivelsen med op til 50 % og systemeffektiviteten med op til 40 %. På denne måde får du en hurtigere grafisk ydeevne til programmer, du bruger til hverdag.* Metal udnytter også fuldt ud din CPU og GPU, så du får op til 10 gange hurtigere grafikkald og dermed en flottere og mere glidende oplevelse i spil og professionelle programmer.*
El Capitan har også en forbedret international sprogunderstøttelse, herunder en ny kinesisk systemtekst til både traditionelt og forenklet kinesisk, med 50.000 smukke tegn, der gør det nemt at læse teksten på skærmen. Metoder til kinesisk tastaturindtastning tilbyder nu regelmæssigt opdaterede ordlister og et mere avanceret vindue med forslag. El Capitan gør det hurtigere at indtaste japansk tekst, da Hiragana automatisk bliver konverteret til japansk skrift, og behovet for at vælge og bekræfte hver enkelt ordkonvertering reduceres. Nu kan du også vælge den perfekte skrift til dine dokumenter med fire nye japanske skrifttyper.
Priser og tilgængelighed
OS X El Capitan fås som gratis opdatering fra onsdag den 30. september i Mac App Store. El Capitan understøtter alle Mac-computere, der er lanceret i 2009 og senere, og nogle modeller, der blev lanceret i 2007 og 2008.
Test udført af Apple i august 2015 med testmodeller af 2,7 GHz Intel Core i5-baserede 13" MacBook Pro-systemer med 128 GB flash-lager og 8 GB ram. Testet med betaversionen OS X v10.11. Ikke alle funktioner er tilgængelige på alle enheder. Ydeevne afhænger af systemkonfiguration, programbelastning og andre faktorer.
Apple revolutionerede markedet for personlige teknologiprodukter med lanceringen af Macintosh-computeren i 1984. I dag er Apple verdensførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac og Apple Watch. Apples tre softwareplatforme – iOS, OS X og watchOS – giver problemfrie overgange mellem alle Apple-enheder og styrker brugerne gennem banebrydende tjenester som App Store, Apple Music, Apple Pay og iCloud. Apples 100.000 medarbejdere brænder for at skabe de bedste produkter i verden – og for at gøre verden til et bedre sted.
Pressekontakt:
Erik Yström
Apple
eriky@apple.com
+46 (0)8-703 30 48

- © 2015 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, OS X, Mac, Spotlight, Mission Control, Safari, iCloud, Metal, Mac App Store og MacBook Pro er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.